Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kr�ves for at komme i gang med Debian. Der er ogs� henvisninger til yderligere information om maskindele, der underst�ttes af GNU og Linux.
Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-v�rkt�jerne har.
Derfor kan Debian k�re p� enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen,
libc og gcc findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der
er flere detaljer om sparc-arkitektursystemer, som er testet med Debian, p�
siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/sparc/.
Frem for at fors�ge at beskrive alle de maskinops�tninger, der underst�ttes for SPARC, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes.
Debian 3.0 underst�tter elleve st�rre arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur.
Arkitektur | Debian variant
---------------------+-----------------------
Intel x86-baseret | i386
| - vanilla
| - idepci
| - compact
| - bf2.4 (eksperimentel)
|
Motorola 680x0: | m68k
- Atari | - atari
- Amiga | - amiga
- 68k Macintosh | - mac
- VME | - bvme6000
| - mvme147
| - mvme16x
|
DEC Alpha | alpha
| - generic
| - jensen
| - nautilus
|
Sun SPARC | sparc
| - sun4cdm
| - sun4u
|
ARM og StrongARM | arm
| - netwinder
| - riscpc
| - shark
| - lart
|
IBM/Motorola PowerPC | powerpc
- CHRP | - chrp
- PowerMac | - powermac, new-powermac
- PReP | - prep
- APUS | - apus
|
HP PA-RISC | hppa
- PA-RISC 1.1 | - 32
- PA-RISC 2.0 | - 64
|
Intel ia64-baseret | ia64
|
MIPS (big endian) | mips
- SGI Indy/I2 | - r4k-ip22
|
MIPS (little endian) | mipsel
- DEC Decstation | - r4k-kn04
| - r3k-kn02
|
IBM S/390 | s390
| - tape
| - vmrdr
|
---------------------+----------------------------
Dette dokument omfatter installationen for sparc-arkitekturen. Hvis
du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian underst�tter,
kan du kigge p� Debian-udgaver-siderne.
sparc-udgaven underst�tter nu adskillige typer af Sparc-systemer. De
mest almindelige Sparc-systemtyper er sun4, sun4c, sun4m, sun4d og sun4u. Vi
underst�tter ikke de meget gamle sun4-maskiner. Dog er de andre systemer
underst�ttede. Sun4d er den sidste, der er blevet afpr�vet, s� forvent mulige
problemer i forbindelse med kernestabilitet. Sun4c og Sun4m — de mest
udbredte �ldre Sparc-maskiner — omfatter systemer som SparcStation 1, 1+,
IPC, IPX og SparcStation LX, 5, 10 og 20. Systemer i UltraSPARC-klassen
omfattes alle af sun4u, og underst�ttes med sun4u-installationsaftrykkene.
Enkelt af de systemer, der h�rer under disse underst�ttede m�rker er dog ikke
underst�ttede. Det g�lder AP1000 multicomputer og Tadpole Sparcbook 1. Se
Linux for SPARCProcessors
FAQ for mere information.
Visse �ldre Sun-arbejdsstationer, heriblandt Sun IPX og Sun IPC, har hukommelsesblokke, der placeret p� fastl�ste adresser i den fysiske hukommelse. Hvis blokkene ikke fyldes op, vil der derfor opst� huller i det fysiske hukommelsesomr�de. Linuxinstallationen kr�ver en sammenh�ngende hukommelsesblok, hvori den kan indl�se kernen og den indledende ramdisk. Hvis det ikke lykkes at skaffe dette, vil det resultere i fejlen 'Data Access Exception'.
Derfor skal du s�tte hukommelsen s�dan op, at der er 8Mb sammenh�ngende hukommelse p� den laveste hukommelsesblok. P� IPX og IPC, bliver hukommelsesblokkene inddelt i 16Mb store dele. Derfor skal du have en SIMM, der er stor nok p� plads nul, der kan indeholde kernen og ramdisken. I dette tilf�lde er 4Mb ikke nok.
For eksempel: P� en Sun IPX har du en 16MB SIMM og en 4Mb SIMM. Der er fire SIMM-pladser (0,1,2,3). [Plads nul er den, der ligger l�ngst v�k fra SBUS-forbindelserne]. Du skal derfor installere 16Mb SIMM p� plads 0. Det anbefales derefter at installere den 4Mb store SIMM p� plads 2.
Det er — is�r for �ldre Sun-arbejdsstationer — meget almindeligt, at der er et indbygget grafikkort, hvis funktion er overtaget (for eksempel bwtwo p� en Sun IPC), og et SBUS-kort, der indeholder et nyere og muligvis accelereret grafikkort, placeret i en SBUS-plads. P� Solaris/SunOS giver dette ingen problemer, da begge kort bliver initialiseret.
Med Linux kan det dog give problemer, da bootprom-sk�rmen muligvis vises p� dette ekstra grafikkort. Dog vil opstartsbeskederne fra Linuxkernen blive sendt til det originale, indbyggede grafikkort, uden at efterlade nogen fejlbeskeder p� sk�rmen, s� man f�r det indtryk, at maskinen er frosset under indl�sningen af ramdisken.
For at undg� dette b�r du om n�dvendigt forbinde sk�rmen til det grafikkort, der sidder i den SBUS-plads med det laveste nummer (grafikkort indbygget i bundkortet t�ller f�r eksterne kort). Alternativt kan du benytte en seriel konsol.
Debians underst�ttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86
X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset
PCI-specifikation, s� de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86.
Detaljer om underst�ttede grafikbusser, -kort, sk�rme og pegeredskaber findes
p� http://www.xfree86.org/.
Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0.
Underst�ttelse af flere processorer — ogs� kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP — underst�ttes for denne arkitektur. Dog bruger Debian 3.0's standard-kerneaftryk ikke SMP. Dette burde ikke forhindre installation, da den almindelige ikke-SMP-kerne burde kunne starte SMP-systemer op. Kernen bruger ganske enkelt kun den f�rste CPU.
For at g�re brug af flere processorer er du n�dt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du g�r dette, kan du finde i Overs�ttelse af en ny kerne, Section 9.5. Du kan aktivere SMP ved at v�lge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneops�tningen (g�ldende for kerneversion 2.2.20).
I mange tilf�lde vil den f�rste opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du beh�ver, et h�j-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev.
Nogle arkitekturer underst�tter cd-rom-baserede installationer. P� systemer, der underst�tter opstartbare cd'er, b�r du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, s� snart du er startet op p� en anden m�de. Se Opstart fra en cd-rom, Section 5.2.
Opstart af installationssystemet fra en harddisk er ogs� en mulighed for mange arkitekturer. Selvom SPARC ikke kan starte op fra SunOS (Solaris), kan du installere fra en SunOS-partition (UFS slices).
Du kan ogs� starte dit system op via netv�rket. En anden mulighed er diskl�s opstart fra lokalnetv�rket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer — du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskl�s installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system p� enhver form for netv�rksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.
Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke p� flest mulige systemer. Desv�rre giver det en st�rre kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Overs�ttelse af en ny kerne, Section 9.5). Generelt prioriteres det h�jt at underst�tte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres p� flest mulige systemer.
Alle lagersystemer, der underst�ttes af Linuxkernen, underst�ttes ogs� af opstartssystemet. F�lgende SCSI-drivere underst�ttes i standardkernen:
IDE-systemer (s�som UltraSPARC 5) underst�ttes ogs�. Se Linux for SPARC Processors
FAQ for flere detaljer om SPARC-maskindele, der underst�ttes af
Linuxkernen.
Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kr�ver 250MB. For at installere en rimelig m�ngde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kr�ve omkring 800MB. For at installere alt, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden.
F�lgende netkort (NIC) underst�ttes direkte af den opstartbare kerne:
F�lgende netkort underst�ttes som moduler. De kan aktiveres s� snart driverne er installeret under ops�tningen. Dog bevirker OpenPROM, at du alligevel burde kunne opstarte fra disse enheder:
Linux underst�tter en lang r�kke udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke p�kr�vede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der ikke underst�ttes af installationssystemet, selvom de kan v�re underst�ttet af Linux.
Flere leverand�rer s�lger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner pr�installeret. Du skal muligvis betale mere for dette, men s� f�r du til geng�ld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux.
Hvad enten du k�ber et system med Linux installeret eller ej — selv et brugt system — er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret underst�ttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er n�vnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel s�lger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. St�t Linuxvenlige producenter af udstyr.
Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os f� adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux.
Da vi ikke har f�et adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hj�lpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstr�kkeligt mange sp�rger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� SPARC
version 3.0.23, 15. May 2002